på Magtenbølle alfarvej
en dag,
midt på Magtenbølle alfarvej, traf manden i den hvide kittel
på manden i den hvide kittel.
manden i den hvide kittel
lindede på hatten.
"Goddag",
sagde han, thi han var et høfligt væsen. "Har De og jeg
ikke truffet hinanden før?"
"Go od da a"
sagde manden i den hvide kittel. "Ha ar di i å åg ja ej
ik kø trå åf fæt hi in an nan nen fø ør?"
"Det tror jeg,
De har ret i", sagde manden i den hvide kittel og tog skridt til at
haste videre.
"De e tro o or
ja ej di i ha ar ra at i i", sagden manden i den hvide kittel.
Med begge hænder
til hjælp lindede han på hatten og missede høfligt til
afsked.
Herpå kunne begge
fortsætte i deres respektive retninger.
(heldige hillemænd,
at den hvidkitlede var en automaton, tænker fortæ ælleren,
der afskyr at gå hjem uakkompagneret)